Davidsrigets genoprettelse

v1  Et profetudsagn.
      Herrens ord er i Hadraks land,
      dets bolig er i Damaskus;
      En-Aram tilhører Herren
      ligesom alle Israels stammer;
       v2  også Hamat, som grænser op til det,
      og Tyrus og Sidon, hvis visdom er stor.
       v3  Tyrus byggede sig en fæstning,
      ophobede sølv som støv
      og guld som gadeskarn.
       v4  Men nu tager Herren den i besiddelse,
      han styrter dens ringmur i havet,
      og byen fortæres af ild.
       v5  Ashkalon ser det og bliver bange,
      Gaza ryster og skælver,
      Ekrons håb bliver til skamme.
      Kongen i Gaza går til grunde,
      ingen sidder på tronen i Ashkalon,
       v6  en bastard sidder på tronen i Ashdod.
      Jeg tilintetgør filistrenes hovmod;
       v7  jeg fjerner blodet fra deres mund,
      river det ækle kød ud af deres gab.
      Også de skal tilfalde vor Gud
      og blive som en slægt i Juda;
      Ekron bliver som jebusitterne.
       v8  Jeg slår lejr omkring mit hus
      som værn mod dem, der rykker frem og rykker tilbage;
      aldrig mere skal en tyran rykke frem imod dem.
      Nu har jeg set det med egne øjne!


       v9  Bryd ud i jubel, Zions datter,
      råb af fryd, Jerusalems datter!
      Se, din konge kommer til dig,
      retfærdig og sejrrig,
      sagtmodig, ridende på et æsel,
      på en æselhoppes føl.
       v10  Jeg tilintetgør vognene i Efraim
      og hestene i Jerusalem,
      krigsbuerne skal tilintetgøres.
      Han udråber fred til folkene,
      han hersker fra hav til hav
      og fra floden til jordens ender.


       v11  For dit pagtsblods skyld
      slipper jeg dine fanger løs
      fra cisternen, hvor der ikke er vand.
       v12  Vend tilbage til borgen,
      I fanger, der har håb!
      I dag er der en, der forkynder:
      »Jeg giver dig igen i dobbelt mål.«
       v13  For jeg spænder Juda som en bue,
      lægger Efraim på som pil,
      jeg slynger dine sønner, Zion,
      som spyd mod dine sønner, Javan;
      jeg gør dig til et krigersværd.
       v14  Over dem viser Herren sig,
      hans pil farer ud som lynet;
      Gud Herren støder i hornet,
      han kommer i stormen fra syd.
       v15  Hærskarers Herre beskytter dem;
      de æder og tramper på slyngesten,
      de drikker og larmer som af vin;
      de er fyldt med blod som offerskålen, som alterets hjørner.
       v16  Herren deres Gud vil frelse dem på den dag,
      de er hans hjord, hans folk,
      ja, de er funklende juveler i hans land.
       v17  Hvor er det godt og skønt:
      Kornet får de unge mænd
      og vinen de unge piger til at trives.