De ti bud

v1  Gud talte alle disse ord: v2  »Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset.

v3  Du må ikke have andre guder end mig.

v4  Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. v5  Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; v6  men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.

v7  Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn, for Herren vil aldrig lade den ustraffet, der bruger hans navn til løgn.

v8  Husk sabbatsdagen og hold den hellig. v9  I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; v10  men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. v11  For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den.

v12  Ær din far og din mor, for at du må få et langt liv på den jord, Herren din Gud vil give dig.

v13  Du må ikke begå drab.

v14  Du må ikke bryde et ægteskab.

v15  Du må ikke stjæle.

v16  Du må ikke vidne falsk mod din næste.

v17  Du må ikke begære din næstes hus. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom.«

v18  Hele folket oplevede tordenbragene og lynglimtene og hornklangen og så bjerget hyllet i røg. Da rystede de og blev stående på lang afstand, v19  og de sagde til Moses: »Du skal tale til os, så lytter vi; men Gud må ikke tale til os, for så dør vi.« v20  Men Moses sagde til folket: »I skal ikke være bange! Gud er kommet for at sætte jer på prøve, og for at I kan frygte ham, så I ikke synder.« v21  Mens folket blev stående på lang afstand, nærmede Moses sig mulmet, hvor Gud var.

Forordning om alteret

v22  Herren sagde til Moses: Dette skal du sige til israelitterne: I har selv oplevet, at jeg har talt til jer fra himlen. v23  I må ikke lave guder af sølv ved siden af mig, og I må ikke lave jer guder af guld. v24  Du skal lave mig et alter af jord, og på det skal du bringe dine brændofre og dine måltidsofre, dine får og dine køer. Hvor som helst jeg lader mit navn nævne, vil jeg komme til dig og velsigne dig. v25  Men hvis du vil lave mig et alter af sten, må du ikke bygge det af kvadersten. For ved at bearbejde dem med mejsel har du vanhelliget dem. v26  Du må ikke gå op på mit alter ad trin, for at ikke dit køn skal blottes over det.