v1 Eftersom mange andre har søgt at give en fremstilling af de begivenheder, som har fundet sted iblandt os, v2 sådan som det er blevet overleveret os af dem, der fra begyndelsen var øjenvidner og ordets tjenere, v3 har også jeg besluttet nøje at gennemgå alt forfra og nedskrive det for dig i rækkefølge, højtærede Theofilus, v4 for at du kan vide, hvor pålideligt det er, som du er blevet undervist i.
v5 I de dage, da Herodes var konge over Judæa, var der i Abijas skifte en præst ved navn Zakarias. Hans hustru var af Arons slægt og hed Elisabeth. v6 De var begge retfærdige for Gud og levede uangribeligt efter alle Herrens bud og forskrifter, v7 men de var barnløse, for Elisabeth var ufrugtbar, og de var begge højt oppe i årene.
v8 Så skete det, mens Zakarias gjorde præstetjeneste for Gud, idet turen var kommet til hans skifte, v9 at det ved den sædvanlige lodtrækning blandt præsterne blev ham, der skulle gå ind i Herrens tempel og bringe røgelsesofferet, v10 og hele folkemængden stod udenfor og bad, mens ofringen fandt sted. v11 Da viste Herrens engel sig for ham, stående til højre for røgelsesofferalteret. v12 Zakarias blev forfærdet, da han så ham, og han blev grebet af frygt. v13 Men englen sagde til ham: »Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes. v14 Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde sig over hans fødsel, v15 for han skal blive stor for Herren; han må ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden allerede fra moders liv, v16 og mange af Israels børn skal han føre tilbage til Herren deres Gud. v17 Han skal gå foran ham i Elias' ånd og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort rede.«
v18 Zakarias sagde til englen: »Hvordan kan jeg vide, at det er sandt? Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene.« v19 Da svarede englen ham: »Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige budskab. v20 Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå i opfyldelse, når tiden er inde.«
v21 Imens stod folket og ventede på Zakarias og undrede sig over, at han blev så længe inde i templet. v22 Da han kom ud, kunne han ikke sige noget til dem, og de forstod, at han havde haft et syn i templet; han måtte gøre tegn til dem og var og blev stum. v23 Da de dage, han skulle gøre tjeneste i, var gået, tog han hjem. v24 Og efter disse dage blev hans hustru Elisabeth gravid, og hun lod sig ikke se i fem måneder, men tænkte: v25 »Det har Herren gjort mod mig i de dage, da han tog sig af mig og fjernede min vanære blandt mennesker.«
v26 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, v27 til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens navn var Maria. v28 Og englen kom ind til hende og hilste hende med ordene: »Herren er med dig, du benådede!« v29 Hun blev forfærdet over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. v30 Da sagde englen til hende: »Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for Gud. v31 Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus. v32 Han skal blive stor og kaldes den Højestes søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; v33 han skal være konge over Jakobs hus til evig tid, og der skal ikke være ende på hans rige.« v34 Maria sagde til englen: »Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand.« v35 Englen svarede hende: »Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig. Derfor skal det barn, der bliver født, også kaldes helligt, Guds søn. v36 Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom. Hun, om hvem man siger, at hun er ufrugtbar, er i sjette måned; v37 thi intet er umuligt for Gud.« v38 Da sagde Maria: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!« Så forlod englen hende.
v39 I de dage brød Maria op og skyndte sig til en by i Judæas bjergland; v40 hun gik ind i Zakarias' hus og hilste Elisabeth. v41 Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sprang barnet i hendes liv, og hun blev fyldt med Helligånden v42 og råbte med høj røst: »Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet dit livs frugt! v43 Hvordan kan det forundes mig, at min Herres mor kommer til mig? v44 For da lyden af din hilsen nåede mine ører, sprang barnet i mig af fryd. v45 Salig er hun, som troede; for det, som er talt til hende af Herren, skal gå i opfyldelse.«
v46 Da sagde Maria:
Min sjæl ophøjer Herren,
v47 og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
v48 Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig,
v49 thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn,
v50 og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham,
varer i slægt efter slægt.
v51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm,
splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
v52 han har styrtet de mægtige fra tronen,
og han har ophøjet de ringe;
v53 sultende har han mættet med gode gaver,
og rige har han sendt tomhændet bort.
v54 Han har taget sig af sin tjener Israel
og husker på sin barmhjertighed
v55 – som han tilsagde vore fædre –
mod Abraham og hans slægt til evig tid.
v56 Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.
v57 Så kom tiden, da Elisabeth skulle føde, og hun fødte en søn. v58 Og hendes naboer og slægtninge hørte, hvor stor en barmhjertighed Herren havde vist hende, og de glædede sig med hende. v59 Den ottende dag kom de for at omskære drengen, og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. v60 Da sagde hans mor: »Nej, han skal hedde Johannes.« v61 De sagde til hende: »Men der er ingen af det navn i din slægt,« v62 og med tegn spurgte de faderen, hvad han ville have, at drengen skulle hedde. v63 Han bad om en tavle og skrev: »Johannes er hans navn.« Og alle undrede sig. v64 I det samme fik han atter mund og mæle, og han talte og lovpriste Gud. v65 Alle de omkringboende blev grebet af frygt, og i hele Judæas bjergland talte man om alt dette. v66 Og alle, der hørte det, tog det til hjerte og sagde: »Hvad skal den dreng mon blive til?« For Herrens hånd var med ham.
v67 Hans far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede:
v68 Lovet være Herren, Israels Gud,
for han har besøgt og forløst sit folk.
v69 Han har oprejst os frelsens horn
i sin tjener Davids hus,
v70 sådan som han fra gammel tid har forkyndt
ved sine hellige profeters mund:
v71 at frelse os fra vore fjender
og fra alle dem, som hader os,
v72 at vise barmhjertighed mod vore fædre
og huske på sin hellige pagt,
v73 den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
v74 at fri os fra vore fjenders hånd
og give os at tjene ham uden frygt
v75 i fromhed og retfærdighed
for hans åsyn alle vore dage.
v76 Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,
for du skal gå foran Herren og bane hans veje
v77 og lære hans folk at kende frelsen
i deres synders forladelse,
v78 takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,
hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
v79 for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,
og lede vore fødder ind på fredens vej.
v80 Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.