v1 Jesus vendte tilbage fra Jordan fyldt af Helligånden, og ført af Ånden var han ude i ørkenen
v2 i fyrre dage og blev fristet af Djævelen. Han spiste ikke noget i de dage, og da de var gået, led han sult.
v3 Da sagde Djævelen til ham: »Hvis du er Guds søn, så sig til stenen her, at den skal blive til brød.«
v4 Men Jesus svarede ham: »Der står skrevet: ›Mennesket skal ikke leve af brød alene.‹ «
v5 Så førte Djævelen ham højt op og viste ham i ét nu alle jordens riger
v6 og sagde til ham: »Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil.
v7 Hvis du altså tilbeder mig, skal alt dette være dit.«
v8 Men Jesus svarede ham: »Der står skrevet: ›Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.‹ «
v9 Derpå førte Djævelen ham til Jerusalem, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned herfra.
v10 For der står skrevet:
Han vil give sine engle befaling om at beskytte dig,
v11 og:
De skal bære dig på hænder,
så du ikke støder din fod på nogen sten.«
v12 Men Jesus svarede ham: »Der er sagt: ›Du må ikke udæske Herren din Gud.‹ «
v13 Da Djævelen ikke havde mere at friste med, forlod han ham for en tid.
v14 Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbage til Galilæa, og rygtet om ham spredtes over hele egnen. v15 Han underviste i deres synagoger og blev berømmet af alle.
v16 Han kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op.
v17 Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet:
v18 Herrens ånd er over mig,
fordi han har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige,
for at udråbe frigivelse for fanger
og syn til blinde,
for at sætte undertrykte i frihed,
v19 for at udråbe et nådeår fra Herren.
v20 Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham.
v21 Da begyndte han at tale til dem og sagde: »I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.«
v22 Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte: »Er det ikke Josefs søn?«
v23 Han svarede dem: »I vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!«
v24 Men han sagde: »Sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby.
v25 Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet;
v26 og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land.
v27 Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman.«
v28 Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; v29 de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. v30 Men han banede sig vej imellem dem og gik.
v31 Jesus kom så ned til Kapernaum, en by i Galilæa. Han underviste dem på sabbatten, v32 og de blev slået af forundring over hans lære, for der var myndighed bag hans ord. v33 I synagogen var der en mand med en uren, dæmonisk ånd, og han skreg højt: v34 »Hvad har vi dog med dig at gøre, Jesus fra Nazaret! Er du kommet for at ødelægge os? Jeg ved, hvem du er: Guds hellige!« v35 Men Jesus truede ad ånden og sagde: »Ti stille, og far ud af ham!« Dæmonen kastede manden omkuld midt iblandt dem og fór ud af ham uden at have gjort ham nogen skade. v36 Alle blev forfærdede, og de sagde til hinanden: »Hvad er dog det for et ord? Han befaler jo med myndighed og kraft over de urene ånder, og de farer ud!« v37 Og der gik frasagn om ham overalt på egnen.
v38 Jesus brød op fra synagogen og kom ind i Simons hus. Simons svigermor lå syg med høj feber, og de bad ham hjælpe hende. v39 Så gik han hen og bøjede sig over hende og truede ad feberen, og den forlod hende. Og hun stod straks op og sørgede for dem.
v40 Ved solnedgang kom alle, der havde nogen med en eller anden sygdom, hen til ham med dem, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem. v41 Der fór også dæmoner ud af mange, mens de råbte: »Du er Guds søn.« Men han truede dem til ikke at sige noget, for de vidste, at han var Kristus.
v42 Da det var blevet dag, gik han bort og ud til et øde sted. Folk ledte efter ham, og de fandt frem til ham og forsøgte at holde på ham, så han ikke skulle forlade dem. v43 Men han sagde til dem: »Jeg skal også forkynde evangeliet om Guds rige i de andre byer; det er derfor, jeg er blevet udsendt.« v44 Og han prædikede i synagogerne i Judæa.