v1 Når I nu er oprejst med Kristus, så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. v2 Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. v3 I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. v4 Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret, da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed. v5 Så lad da det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse. v6 Det nedkalder Guds vrede over ulydighedens børn. v7 Den slags hengav også I jer til, dengang I levede sådan. v8 Men nu skal også I aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. v9 Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle menneske med dets gerninger v10 og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse. v11 Her kommer det ikke an på at være græker og jøde, omskåret og uomskåret, barbar, skyte, træl, fri, men Kristus er alt og i alle.
v12 Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. v13 Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. v14 Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. v15 Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. v16 Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. v17 Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!
v18 Hustruer, I skal underordne jer under jeres mænd, som det sømmer sig i Herren. v19 Mænd, elsk jeres hustruer, og vær ikke hårde mod dem.
v20 Børn, adlyd jeres forældre i alt, for sådan skal det være i Herren. v21 Fædre, I må ikke tirre jeres børn, så de mister modet.
v22 Slaver, adlyd jeres jordiske herrer i alt, ikke som øjentjenere, der vil stå sig godt med mennesker, men af et oprigtigt hjerte i frygt for Herren. v23 Hvad I end gør, gør det af hjertet – for Herren og ikke for mennesker. v24 I ved jo, at I af Herren skal få jeres arv til gengæld. Tjen Kristus, vor Herre. v25 Den, der gør uret, skal få den uret igen, han har gjort, og der bliver ikke gjort forskel på folk.
(4,1) I, som er herrer, gør ret og skel mod jeres slaver; for I ved, at også I har en Herre i himlen.