v1 Og det skete, da han var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: »Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det.«
v2 Han sagde til dem: »Når I beder, skal I sige:
Fader!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige;
v3 giv os hver dag vort daglige brød,
v4 og forlad os vore synder,
for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os,
og led os ikke ind i fristelse.«
v5 Han sagde også til dem: »Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, v6 for en ven af mig er kommet rejsende, og jeg har ikke noget at byde ham, v7 og han så svarer derindefra: Spar mig for det besvær! Døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget v8 – jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for. v9 Jeg siger jer: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. v10 For enhver, som beder, får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for.
v11 Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, v12 eller give ham en skorpion, når han beder om et æg? v13 Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham!«
v14 Engang var han ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. v15 Men nogle af dem sagde: »Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han uddriver dæmonerne.« v16 Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. v17 Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: »Ethvert rige i splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. v18 Hvis nu også Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. v19 Men hvis jeg driver dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så? Derfor skal de være jeres dommere. v20 Men hvis det er ved Guds finger, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.
v21 Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred. v22 Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet. v23 Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.
v24 Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. v25 Og når den kommer, finder den det fejet og prydet. v26 Så går den ud og tager syv andre ånder med, værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.«
v27 Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: »Saligt er det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!« v28 Men han svarede: »Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!«
v29 Da skarerne stimlede sammen, begyndte Jesus at tale: »Denne slægt er en ond slægt. Den kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end Jonastegnet. v30 For som Jonas blev et tegn for dem i Nineve, sådan skal Menneskesønnen også blive det for denne slægt. v31 Sydens dronning skal opstå ved dommen sammen med dem, der hører denne slægt til, og dømme dem, for hun kom fra jordens fjerneste egne for at lytte til Salomos visdom, og se, her er mere end Salomo. v32 Og mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og dømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas.
v33 Ingen tænder et lys og sætter det ned i kælderen eller ind under en skæppe; man sætter det i en stage, så de, der kommer ind, kan se lyset. v34 Dit øje er legemets lys. Når dit øje er klart, er også hele dit legeme lyst; men er det mat, er også dit legeme mørkt. v35 Se derfor til, at lyset i dig ikke er mørke! v36 Hvis altså hele dit legeme er lyst og ingen del mørk, så vil det være helt lyst, som når lysets stråler skinner på dig.«
v37 Mens han talte, indbød en farisæer ham til at spise hos sig, og Jesus gik ind og satte sig til bords. v38 Farisæeren undrede sig, da han så, at han ikke vaskede sig før måltidet. v39 Men Herren sagde til ham:
»I farisæere renser bæger og fad udenpå, men indeni er I fulde af rovlyst og ondskab. v40 Tåber! Han, som har skabt det ydre, skabte han ikke også det indre? v41 Men giv det, der er indeni, som almisse; så er alting rent for jer. v42 Ve jer, farisæere! I giver tiende af mynte og rude og af alle slags grønsager, men kommer let om ved ret og kærlighed til Gud. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. v43 Ve jer, farisæere! I holder af at sidde øverst i synagogen og lade jer hilse på torvet. v44 Ve jer! I er som grave, der ikke er afmærkede, og som folk går hen over uden at vide det.«
v45 Da sagde en af de lovkyndige: »Mester, ved at sige sådan krænker du også os.« v46 Han svarede: »Ve også jer, I lovkyndige! I læsser byrder på mennesker, som ikke er til at bære, men selv rører I dem ikke med en lillefinger. v47 Ve jer! I bygger gravmæler over profeterne, men det var jeres fædre, som slog dem ihjel. v48 Altså er I vidner om jeres fædres gerninger og bifalder dem; for de slog dem ihjel, og I bygger gravmæler over dem. v49 Derfor har også Guds visdom sagt: ›Jeg vil sende profeter og apostle til dem, og nogle af dem vil de slå ihjel og forfølge, v50 så at denne slægt kan kræves til regnskab for alle profeternes blod, der er udgydt, fra verden blev grundlagt, v51 lige fra Abels blod til blodet af Zakarias, som blev dræbt mellem alteret og templet.‹ Ja, jeg siger jer: Denne slægt skal kræves til regnskab for det. v52 Ve jer, I lovkyndige! I har taget kundskabens nøgle. Selv er I ikke gået ind, og dem, der ville ind, har I hindret i det.«
v53 Da han gik bort derfra, begyndte de skriftkloge og farisæerne at trænge hårdt ind på ham og udspørge ham om mange ting, v54 mens de lurede på ham for at fange ham i noget af det, han svarede.