v1 Da kom der nogle farisæere og skriftkloge fra Jerusalem til Jesus og spurgte:
v2 »Hvorfor overtræder dine disciple de gamles overlevering? De vasker ikke deres hænder, før de spiser.«
v3 Men han svarede dem: »Hvorfor overtræder I selv Guds bud for jeres overleverings skyld?
v4 For Gud har sagt: ›Ær din far og din mor!‹ og: ›Den, der forbander sin far eller sin mor, skal lide døden.‹
v5 Men I siger: Hvis nogen siger til sin far eller sin mor: Det, du skulle have haft som hjælp af mig, skal være tempelgave!
v6 så behøver han ikke at ære sin far. I har sat Guds ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering.
v7 Hyklere! Esajas profeterede rigtigt om jer, da han sagde:
v8 Dette folk ærer mig med læberne,
men deres hjerte er langt borte fra mig,
v9 forgæves dyrker de mig,
for det, de lærer, er menneskebud.«
v10 Og han kaldte skaren til sig og sagde: »Hør og forstå: v11 Ikke det, som kommer ind i munden, gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, det gør et menneske urent.« v12 Da kom hans disciple hen til ham og sagde: »Ved du, at farisæerne tog anstød af at høre den tale?« v13 Men han svarede dem: »Enhver plante, som min himmelske fader ikke har plantet, skal rykkes op med rode. v14 Lad dem være, de er blinde vejledere for blinde; og når en blind leder en blind, falder de begge i grøften.« v15 Peter bad ham: »Forklar denne lignelse for os!« v16 Han sagde: »Er også I stadig uforstandige? v17 Fatter I ikke, at alt det, som går ind gennem munden, kommer ned i maven og forsvinder ud igen? v18 Men det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet, og det gør et menneske urent. v19 Thi fra hjertet udgår onde tanker, mord, ægteskabsbrud, utugt, tyveri, falsk vidnesbyrd og bespottelser. v20 Det er det, som gør et menneske urent. Men at spise uden at vaske hænder gør ikke et menneske urent.«
v21 Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. v22 Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: »Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.« v23 Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: »Send hende væk! Hun råber efter os.« v24 Han svarede: »Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.« v25 Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: »Herre, hjælp mig!« v26 Han sagde: »Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.« v27 Men hun svarede: »Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.« v28 Da sagde Jesus til hende: »Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.« Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.
v29 Jesus gik videre derfra og kom til Galilæas Sø, og han gik op på bjerget og satte sig dér. v30 Og store folkeskarer kom hen til ham med lamme, vanføre, blinde, stumme og mange andre. De lagde dem for hans fødder, og han helbredte dem, v31 så skaren undrede sig, da de så, at stumme talte, vanføre blev raske, lamme gik, og blinde kunne se. Og de priste Israels Gud.
v32 Men Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: »Jeg ynkes over skaren, for de har allerede været hos mig i tre dage og har ikke noget at spise; og jeg vil ikke sende dem sultne bort, for at de ikke skal blive udmattet undervejs.« v33 Hans disciple sagde til ham: »Hvorfra skal vi her i ødemarken skaffe brød nok til at mætte så stor en skare?« v34 Jesus spurgte dem: »Hvor mange brød har I?« De svarede: »Syv, og nogle småfisk.« v35 Så lod han skaren sætte sig på jorden; v36 og han tog de syv brød og fiskene, takkede, brød dem og gav disciplene dem, og de delte dem ud til skarerne. v37 Og alle spiste og blev mætte, og de samlede de stykker sammen, som var tilovers, syv kurve fulde. v38 Der var omkring fire tusind mænd, som havde spist, foruden kvinder og børn. v39 Og da han havde sendt skarerne bort, gik han om bord i båden og kom til egnen ved Magadan.