v1 For Himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. v2 Da han var blevet enig med dem om en dagløn på en denar, sendte han dem hen i sin vingård. v3 Ved den tredje time gik han ud og så nogle andre stå ledige på torvet, v4 og han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til. v5 De gik derhen. Igen ved den sjette og den niende time gik han ud og gjorde det samme. v6 Ved den ellevte time gik han derhen og fandt endnu nogle stående dér, og han spurgte dem: Hvorfor har I stået ledige her hele dagen? v7 De svarede ham: Fordi ingen har lejet os. Han sagde til dem: Gå I også hen i min vingård. v8 Da det blev aften, sagde vingårdens ejer til sin forvalter: Kald arbejderne sammen og betal dem deres løn, men sådan, at du begynder med de sidste og ender med de første. v9 Og de, der var blevet lejet i den ellevte time, kom og fik hver en denar. v10 Da de første kom, troede de, at de ville få mere; men også de fik hver en denar. v11 Da de fik den, gav de ondt af sig over for vingårdsejeren v12 og sagde: De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede. v13 Men han sagde til en af dem: Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? v14 Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. v15 Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? v16 Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.«
v17 Da Jesus gik op til Jerusalem, tog han undervejs de tolv disciple til side og sagde til dem: v18 »Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, v19 og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå.«
v20 Da kom Zebedæussønnernes mor hen til Jesus sammen med sine sønner, kastede sig ned for ham og ville bede ham om noget. v21 Han spurgte hende: »Hvad vil du?« Hun sagde til ham: »Sig, at mine to sønner her må få sæde i dit rige, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« v22 Jesus svarede: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg skal drikke?« »Ja, det kan vi,« svarede de. v23 Han sagde til dem: »Mit bæger skal I vel drikke, men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som min fader har bestemt det for.«
v24 Da de ti andre hørte det, blev de vrede på de to brødre. v25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at folkenes fyrster undertrykker dem, og at stormændene misbruger deres magt over dem. v26 Sådan skal det ikke være blandt jer. Men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, v27 og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl, v28 ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«
v29 Da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor folkeskare ham. v30 Og se, to blinde, der sad ved vejen, hørte, at Jesus kom forbi, og de råbte: »Forbarm dig over os, Herre, Davids søn!« v31 Skaren truede ad dem for at få dem til at tie stille; men de råbte bare endnu højere: »Forbarm dig over os, Herre, Davids søn!« v32 Og Jesus stod stille, kaldte på dem og sagde: »Hvad vil I have, at jeg skal gøre for jer?« v33 De svarede ham: »Herre, at vore øjne må blive åbnet.« v34 Og Jesus fik medynk med dem og rørte ved deres øjne. Straks kunne de se, og de fulgte ham.