Veråb over de skriftkloge og farisæerne

v1  Da talte Jesus til skarerne og sine disciple v2  og sagde: »De skriftkloge og farisæerne sidder på Moses' stol. v3  Alt det, de siger til jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre, som de gør, for de gør ikke selv, hvad de siger. v4  De binder tunge og uoverkommelige byrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger. v5  Alle deres gerninger gør de for at vise sig for mennesker; de går jo med brede bederemme og med lange kvaster; v6  de ynder at sidde til højbords ved fester og at sidde øverst i synagogen v7  og lade sig hilse på torvet, og at folk kalder dem rabbi.

v8  I må ikke lade jer kalde rabbi; for én er jeres mester, og I er alle brødre. v9  Og I må ikke kalde nogen på jorden jeres fader; for én er jeres fader, han, som er i himlen. v10  I må heller ikke lade nogen kalde jer lærer; for én er jeres lærer, Kristus. v11  Men den største blandt jer skal være jeres tjener. v12  Den, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og den, der ydmyger sig selv, skal ophøjes.

v13  Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I lukker Himmeriget for mennesker. Selv går I ikke ind i det, og dem, der vil ind i det, tillader I det ikke.

v14   Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I æder enker ud af huset og beder længe for et syns skyld. Derfor skal I dømmes så meget hårdere.

v15  Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I drager over sø og land for at hverve en enkelt proselyt. Og når det lykkes, gør I ham dobbelt så fortjent til Helvede som I selv.

v16  Ve jer, blinde vejledere! I siger: Sværger nogen ved templet, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved guldet i templet, så gælder det. v17  Blinde tåber, hvad er størst, guldet eller templet, der helliger guldet? v18  Og I siger: Sværger nogen ved alteret, har det ingenting at sige; men sværger nogen ved offergaven, der ligger på det, så gælder det. v19  I blinde, hvad er størst, offergaven eller alteret, der helliger den? v20  Den, der sværger ved alteret, sværger altså både ved det og ved alt det, der ligger på det. v21  Og den, der sværger ved templet, sværger både ved det og ved ham, der bor i det; v22  og den, der sværger ved himlen, sværger ved Guds trone og ved ham, der sidder på den.

v23  Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes. v24  I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen.

v25  Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I renser bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og griskhed. v26  Du blinde farisæer, rens først bægeret for det, der er indeni, så vil det også være rent udenpå.

v27  Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I ligner kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed. v28  Således ser I også udenpå retfærdige ud for folk, men indeni er I fulde af hykleri og lovløshed.

v29  Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I bygger gravmæler over profeterne og pynter de retfærdiges grave v30  og siger: Havde vi levet i vore fædres dage, havde vi ikke været deres medskyldige i profeternes blod. v31  Dermed bevidner I selv, at I er børn af dem, der dræbte profeterne. v32  Gør bare jeres fædres mål fuldt. v33  Slanger! Øgleyngel! Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede?

v34  Derfor, se, jeg sender profeter og vise og skriftkloge til jer; nogle af dem vil I slå ihjel og korsfæste, andre vil I piske i jeres synagoger og forfølge fra by til by. v35  For over jer må alt det retfærdige blod komme, der er udgydt på jorden, lige fra den retfærdige Abels blod til blodet af Zakarias, Barakias' søn, som I dræbte mellem templet og alteret. v36  Sandelig siger jeg jer: Det skal alt sammen komme over denne slægt.

Dommen over Jerusalem

v37  Jerusalem, Jerusalem! du, som slår profeterne ihjel og stener dem, der er sendt til dig. Hvor ofte ville jeg ikke samle dine børn, som en høne samler sine kyllinger under vingerne, men I ville ikke. v38  Se, jeres hus bliver overladt til jer selv, øde og tomt. v39  For jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før I siger: Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!«