v1 Så brød Jesus op og drog til Judæa og landet øst for Jordan; atter samlede der sig folkeskarer hos ham, og han underviste dem igen, som han plejede.
v2 Så kom der nogle farisæere, og for at sætte ham på prøve spurgte de ham: »Er det tilladt en mand at skille sig fra sin hustru?« v3 Han svarede dem: »Hvad har Moses påbudt jer?« v4 Og de sagde: »Moses har tilladt manden at skrive et skilsmissebrev og så skille sig fra hende.« v5 Jesus sagde til dem: »Det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at han gav jer dette bud; v6 men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. v7 ›Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, v8 og de to skal blive ét kød.‹ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. v9 Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.« v10 Da de igen var inden døre, spurgte disciplene ham om dette, v11 og han sagde til dem: »Den, der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud mod hende; v12 og hvis hun skiller sig fra sin mand og gifter sig med en anden, begår hun ægteskabsbrud.«
v13 Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, v14 men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. v15 Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det.« v16 Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.
v17 Og da Jesus gik ud på vejen, kom der én løbende og faldt på knæ for ham og spurgte: »Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« v18 Jesus svarede ham: »Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen én, nemlig Gud. v19 Du kender budene: ›Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, du må ikke begå røveri, ær din far og din mor!‹ « v20 Han sagde: »Mester, det har jeg holdt alt sammen lige fra min ungdom.« v21 Og Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham og sagde til ham: »Én ting mangler du: Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!« v22 Men han blev nedslået over det svar og gik bedrøvet bort, for han var meget velhavende.
v23 Da så Jesus sig omkring og sagde til sine disciple: »Hvor er det vanskeligt for dem, der ejer meget, at komme ind i Guds rige.« v24 Disciplene var rystede over hans ord. Og Jesus sagde igen til dem: »Børn, hvor er det vanskeligt at komme ind i Guds rige! v25 Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.« v26 Men de blev endnu mere forfærdede og sagde til hinanden: »Hvem kan så blive frelst?« v27 Jesus så på dem og svarede: »For mennesker er det umuligt, men ikke for Gud, thi alting er muligt for Gud.«
v28 Peter tog ordet og sagde til ham: »Se, vi har forladt alt og fulgt dig.« v29 Jesus sagde: »Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, v30 som ikke får det hundreddobbelt igen nu i denne verden, både huse og brødre og søstre og mødre og børn og marker, tillige med forfølgelser, og evigt liv i den kommende verden. v31 Men mange af de første skal blive de sidste, og mange af de sidste de første.«
v32 De var på vej op til Jerusalem, og Jesus gik foran dem. De var rystede, og de, der fulgte efter, var bange. Så tog han igen de tolv til side og begyndte at sige til dem, hvad der skulle ske med ham: v33 »Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, v34 og de skal håne ham og spytte på ham, piske ham og slå ham ihjel, og tre dage efter skal han opstå.«
v35 Så kom Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, hen til Jesus og sagde til ham: »Mester, der er noget, vi vil bede dig om at gøre for os.« v36 Han spurgte dem: »Hvad er det, I vil have, at jeg skal gøre for jer?« v37 De sagde til ham: »Lov os, at vi må få sæde i din herlighed, den ene ved din højre, den anden ved din venstre hånd.« v38 Jesus sagde til dem: »I ved ikke, hvad I beder om. Kan I drikke det bæger, jeg drikker, eller døbes med den dåb, jeg døbes med?« v39 »Ja, det kan vi,« svarede de. Jesus sagde til dem: »Det bæger, jeg drikker, skal I drikke, og den dåb, jeg døbes med, skal I døbes med; v40 men sædet ved min højre og ved min venstre hånd står det ikke til mig at give nogen; det gives til dem, som det er bestemt for.«
v41 Da de ti andre hørte det, blev de vrede på Jakob og Johannes. v42 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: »I ved, at de, der regnes for folkenes fyrster, undertrykker dem, og at deres stormænd misbruger deres magt over dem. v43 Sådan skal det ikke være blandt jer; men den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener, v44 og den, der vil være den første blandt jer, skal være alles træl. v45 For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange.«
v46 Så kom de til Jeriko. Og da Jesus sammen med sine disciple og en større skare gik ud af Jeriko, sad Timæus' søn, Bartimæus, en blind tigger, ved vejen. v47 Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: »Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!« v48 Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn, forbarm dig over mig!« v49 Og Jesus stod stille og sagde: »Kald på ham!« Så kaldte de på den blinde og sagde til ham: »Vær frimodig, rejs dig, han kalder på dig.« v50 Så smed han kappen fra sig, sprang op og kom hen til Jesus. v51 Og Jesus spurgte ham: »Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?« Den blinde svarede ham: »Rabbuni, at jeg må kunne se!« v52 Jesus sagde til ham: »Gå bort, din tro har frelst dig.« Og straks kunne han se, og han fulgte med ham på vejen.