v2 Den ros skal I have, at I husker på mig i alle forhold og holder fast ved de overleveringer, jeg har givet jer.
v3 Men jeg vil have, at I skal vide, at Kristus er hver mands hoved, manden er kvindens hoved, og Kristi hoved er Gud. v4 Enhver mand, der beder eller taler profetisk med noget på hovedet, bringer skam over sit hoved. v5 Men enhver kvinde, der beder eller taler profetisk med utildækket hoved, bringer skam over sit hoved; hun kunne lige så godt have raget håret af. v6 Ja, for hvis en kvinde ikke tildækker sit hoved, kan hun lige så godt lade sig klippe. Men da det nu regnes for en skam, når en kvindes hår er klippet, eller hendes hoved er raget, skal hun have hovedet tildækket. v7 Men en mand behøver ikke at have noget på hovedet, for han er Guds billede og afglans. Men kvinden er mandens afglans. v8 For manden kom ikke fra kvinden, men kvinden fra manden, v9 og manden blev ikke skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld. v10 Derfor må kvinden af hensyn til englene have noget på hovedet som tegn på myndighed. v11 Dog, i Herren er kvinden intet uden manden og manden intet uden kvinden; v12 for ligesom kvinden kom fra manden, bliver manden til ved kvinden; men alt er fra Gud. v13 Døm selv! Sømmer det sig, at en kvinde beder til Gud med utildækket hoved? v14 Lærer ikke naturen selv, at det er vanærende for en mand at have langt hår, v15 mens det er ærefuldt for en kvinde at have langt hår? Hun har jo fået håret som et slør. v16 Der er måske nogen, som har lyst til at strides om dette; men vi har ingen sådan skik, og Guds menigheder heller ikke.
v17 Men når jeg giver jer følgende formaning, har jeg ingen ros til jer. Jeres sammenkomster er nemlig ikke til gavn, men til skade. v18 For det første hører jeg, at der er splittelser blandt jer, når I kommer sammen i menigheden, og jeg tror, der er noget om det. v19 Der må jo også være partier hos jer, så man kan se, hvem af jer der er til at stole på! v20 Når I kommer sammen, er det ikke Herrens måltid, I holder, v21 for enhver tager straks for sig af sin egen mad, og én sulter, mens en anden drikker sig beruset. v22 Kan I da ikke spise og drikke hjemme? Eller ringeagter I Guds menighed og bringer skam over dem, der ingenting har? Hvad skal jeg sige til jer? Skal jeg rose jer? Nej, for dette får I ingen ros.
v23 For jeg har modtaget fra Herren og også overleveret til jer, at Herren Jesus i den nat, da han blev forrådt, tog et brød, v24 takkede, brød det og sagde: »Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!« v25 Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: »Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!« v26 For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer.
v27 Den, der spiser Herrens brød eller drikker hans bæger på en uværdig måde, forsynder sig derfor imod Herrens legeme og blod. v28 Enhver skal prøve sig selv, og så spise af brødet og drikke af bægeret. v29 For den, der spiser og drikker uden at agte på legemet, spiser og drikker sig en dom til. v30 Derfor er der mange syge og svage hos jer, og ikke så få sover hen. v31 Hvis vi agtede på os selv, ville vi ikke blive dømt. v32 Men når vi dømmes af Herren, opdrages vi, for at vi ikke skal blive fordømt sammen med verden.
v33 Altså, mine brødre, når I kommer sammen for at spise, skal I vente på hinanden. v34 Hvis nogen er sulten, kan han spise hjemme, for at jeres sammenkomster ikke skal blive til dom over jer. Resten vil jeg ordne, så snart jeg kommer.