v1 I kejser Tiberius' femtende regeringsår, mens Pontius Pilatus var statholder over Judæa, og Herodes var landsfyrste over Galilæa, hans bror Filip over Ituræa og Trakonitis, og Lysanias over Abilene, v2 og mens Annas og Kajfas var ypperstepræster, da kom Guds ord til Zakarias' søn, Johannes, ude i ørkenen.
v3 Han kom så til egnen omkring Jordan, og overalt prædikede han omvendelsesdåb til syndernes forladelse,
v4 ligesom der står skrevet i bogen med profeten Esajas' ord:
Der er en, der råber i ørkenen:
Ban Herrens vej,
gør hans stier jævne!
v5 Hver dal skal fyldes,
hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
de krogede veje skal rettes ud,
de ujævne gøres jævne.
v6 Og alle mennesker skal se Guds frelse.
v7 Til de skarer, der kom ud for at blive døbt af ham, sagde han: »Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? v8 Så bær da de frugter, som omvendelsen kræver, og kom ikke og sig ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. v9 Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.«
v10 Skarerne spurgte ham: »Hvad skal vi da gøre?« v11 Han svarede: »Den, der har to kjortler, skal dele med den, der ingen har, og den, der har mad, skal gøre ligeså.« v12 Der kom også nogle toldere for at blive døbt, og de sagde til ham: »Mester, hvad skal vi gøre?« v13 Han svarede dem: »Opkræv ikke mere end det, der er foreskrevet jer.« v14 Også nogle soldater spurgte: »Hvad skal så vi gøre?« Og til dem sagde han: »Ikke mishandle eller udplyndre nogen, men lade jer nøje med jeres løn.«
v15 Folket var fyldt med forventning, og alle tænkte i deres stille sind, om Johannes mon skulle være Kristus. v16 Men han sagde til dem alle: »Jeg døber jer med vand; så kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at løse hans skorem. Han skal døbe jer med Helligånden og ild. v17 Han har sin kasteskovl i hånden for at rydde sin tærskeplads og samle hveden i sin lade, men avnerne skal han brænde i en ild, der aldrig slukkes.«
v18 Også på mange andre måder formanede han, mens han forkyndte evangeliet for folket. v19 Men da landsfyrsten Herodes blev irettesat af ham for sit forhold til sin brors hustru, Herodias, og for alt det onde, han havde gjort, v20 så føjede Herodes til alt det andet også det, at han lod Johannes kaste i fængsel.
v21 Og det skete, da hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes v22 og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: »Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!«
v23 Jesus var omkring tredive år, da han begyndte sit virke. Han var, mente man, søn af Josef, som var søn af Eli, v24 søn af Mattat, søn af Levi, søn af Melki, søn af Jannaj, søn af Josef, v25 søn af Mattathias, søn af Amos, søn af Nahum, søn af Esli, søn af Naggaj, v26 søn af Mahat, søn af Mattathias, søn af Shim'i, søn af Josek, søn af Joda, v27 søn af Johanan, søn af Resa, søn af Zerubbabel, søn af Shealtiel, søn af Neri, v28 søn af Melki, søn af Addi, søn af Kosam, søn af Elmadam, søn af Er, v29 søn af Josva, søn af Eliezer, søn af Jorim, søn af Mattat, søn af Levi, v30 søn af Simeon, søn af Juda, søn af Josef, søn af Jonam, søn af Eljakim, v31 søn af Melea, søn af Menna, søn af Mattata, søn af Natan, søn af David, v32 søn af Isaj, søn af Obed, søn af Boaz, søn af Sala, søn af Nakshon, v33 søn af Amminadab, søn af Admin, søn af Arni, søn af Hesron, søn af Peres, søn af Juda, v34 søn af Jakob, søn af Isak, søn af Abraham, søn af Tera, søn af Nakor, v35 søn af Serug, søn af Re'u, søn af Peleg, søn af Eber, søn af Shela, v36 søn af Kenan, søn af Arpakshad, søn af Sem, søn af Noa, søn af Lemek, v37 søn af Metusalem, søn af Enok, søn af Jered, søn af Mahalal'el, søn af Kenan, v38 søn af Enosh, søn af Set, søn af Adam, søn af Gud.